Fortæl om din brug af mindet.dk – og hjælp nye brugere

Hvordan hjælper mindet.dk dig? Og hvordan bruger du mindet.dk til at videre på trods af din sorg?

Der er mange nye brugere, der har lyst til og brug for at høre andres historie. Ved at dele dine erfaringer er du med til at hjælpe nye brugere i deres sorgproces. Send mig derfor meget gerne dit bidrag, dine erfaringer - og de positive oplevelser du har haft på Mindet. Det både inspirerer og giver en oplevelse af fællesskab :-)

Knus, Charlotte, kontakt@mindet.dk

-----------------------------------
BRUGERNE SKRIVER
-----------------------------------

Hej Charlotte
Ja sorgen over at jeg har mistet min far er stadig svær at bære selv nu knapt et år senere. At gå på mindet og se at der er en der har tændt et lys for min far gør mig meget glad. At læse andres lys for andre mistede fylder mindsker min sorg fordi jeg så ser at andre end jeg er i sorg.

Der går ikke en uge uden at jeg kigger ind på mindet. I starten sad jeg og græd hele tiden og var på mindet 10-15 gange på en dag. Der er ingen tvivl om at mindet har hjulpet mig igennem den værste periode af sorg!
Jeg får aldrig min far tilbage, men mindet giver mig en fornæmmelse af hans tilstedeværelse i mit liv trods alt.

Tak for mindet af hele mit hjerte!

Kærlig hilsen Benita

---------------

Kære Charlotte.
Jeg er ny bruger af mindet, da jeg mistede min 17 årige søn den 7. september 2009, og oprettede minde for ham ca. 14 dage senere.

Men jeg skrev meget på mindet og så andres minder for 3 år siden da min far døde, og så også rigtig mange af de andres minder dengang. syns det var en fantastisk opfindelse dengang og sådan en måtte jeg da også have til min dejlige søn.

Jeg skriver næsten hver dag til min søn, og tænder lys. Det bliver sådan lidt i dagbogsform da der åbenbart ikke mere er andre muligheder.

Vi er en familie på 2 voksne og 4 hjemmeboende teenagere, 14, 17, 21 og 23. Min søn simon på 17 er nu i himlen, som den smukkeste stjerne.

Vi sørger meget forskelligt. Jeg har enormt brug for at skrive ud om mit savn og min tanker omkring Simon.

Og jeg syns der mangler noget i jeres nye koncept. Et sted (blanke sider) ved ikke hvad man kalder det når man skriver på internettet. Men et sted hvor man kan skrive lidt mere privat om de tanker man gør sig, digte man er faldet over, sange man kan relaterer sig til. Kan ikke finde mulighed for det, og tænker nogen gange lidt på, hvad tænker andre om, at jeg bruger lyset som en slags brevskrivning til min søn.

Men bortset fra det, er jeg rigtig glad for jeg har et sted at komme af med mine tanker, frustrationer. Min mand har i øvrigt stor glæde af at læse hvad jeg har skrevet. Ikke fordi vi ikke taler sammen, men når jeg sidder alene og skriver om natten, er det første han gør, når han står op, at kigge.

Syns det er super, man kan lave så mange billedmapper. er ikke rigtig kommet i gang med tidslinjen endnu. Men det er heller ikke så lang tid siden.

Venlig hilsen
Leila og familie

---------------

Mindet hjælper mig en del til at få min sorg om min afdøde kæreste på plads. Jeg kan skrive til ham om min daglig dag. Om hvordan jeg håntere mine følelser omkring hans død og hvordan jeg oplever livet uden ham. Og alt omkring hans død og begravelse.

Derudover giver det støtte at læse de tændte lys og i gæstebogen. Når jeg læser deri, føler jeg mig ikke så alene i min sorg. Der læser jeg at jeg ikke er den eneste der har det på den måde.

At det hvad jeg føler er normal. At de tanke jeg har er normal. At det er en proces jeg/vi er i som tilhører livet og skal igennem.

Så mange tak for sådan en god side I har oprettet.

Med venlig hilsen
Elizabeth

--------------

Hej Charlotte
Jeg bruger mindet når jeg savner min far eller når jeg bare tænker på ham eller når jeg er ensom. Ved at være på mindet får mig til at tænke at jeg ikke er alene i verden og at der er andre der har oplevet hvad jeg selv har oplevet.

Og jeg har skrevet sammen med en der har oplevet det samme som mig. Personligt føler jeg selv at jeg ikke får noget ud af at være på min fars grav, men på mindet er det MIT mindested om min far og jeg kan bare lige komme på mindet når jeg har behov for det.

Og jeg får det også bedre når jeg læser andres råd eller når jeg selv gir råd og på den måde føler jeg at jeg gir noget tilbage. Mindet er ikke kun bare et mindested for mig, det er også et fælleskab for alle der har oplevet det samme, selvom man ikke kender hinanden så finder man trøst i hinanden også. Mindet er et sted hvor du kan mindes den person på alle måder.

Der er måske en dag hvor man har brug for en tudetur eller en dag hvor man mindes alle de dejlige ting man har oplevet med afdøde eller hvor man har brug for at snakke med ligesindede eller hvor man har lyst til at "hjælpe" andre. Det er sådan jeg oplever mindet.

Kh
Charlotte

---------------

Kære Charlotte!
Hvordan Mindet hjalp mig:
Helt konkret mødte Karen (bruger på mindet.dk - red.) mig som den første, med stor omsorg og forståelse. Jeg var så langt ude, og hun samlede mig op.

Jeg fik mange kærlige og omsorgsfulde venner med det samme. For mig har det været en ubeskrivelig hjælp, jeg ved ikke, hvad der ellers var sket. Den ærlige forståelse og omsorg, dag for dag, uge for uge, her er der ingen tid for, hvor længe man må være ked af det.

Her bliver der lyttet på en, man er ikke en belastning. Man oplever, at andre har nøjagtig de samme tanker og smerter, og pludselig føler man sig ikke så alene, det er nok noget af det vigtigste, for hvor er man alene, hvis man ikke bliver forstået. Når der er gået en tid, kan ens pårørende tit ikke længere holde ud at se, at man er så ked af det.

Det er den store forskel herinde, og det der har gjort Mindet til en side, jeg går ind på hver dag, den støtter mig stadig efter 3 år. Og så er det dejligt, at kunne støtte andre. Det var min første tanke, da der var gået nogen tid, at hvor ville jeg gerne, hvis jeg kunne støtte andre, det er så urimeligt, at nogen skal gå med sorgen og smerten alene.

Hvad jeg bruger Mindet til:

Jeg går herind som det første om morgenen, også tit flere gange om dagen, jeg tænder lys eller skriver i de forskellige gæstebøger, når der er fødselsdag eller årsdag for dødsdagen. Skriver en kærlig hilsen og nogle forstående ord.

Ser jeg nogen, der har det rigtig svært, skriver jeg også til dem, fortæller at der har jeg selv været, at jeg ved hvor forfærdeligt det er, men at de en dag også vil kunne se lys forude, selvom de slet ikke kan se det nu, og at sådan har jeg også selv haft det. Det gør mange gange så ondt at læse, man ved jo, hvad de går igennem, og jeg mener selv, det var en hjælp at høre, at andre havde været der engang.

Alt dette har også været med til at hjælpe mig videre, så jeg er dybt taknemmelig for, at der er noget der hedder Mindet.

Jeg har venner herinde, jeg mødes med privat, det er også noget positivt Mindet kan bruges til - Mindet er uundværligt.

Kort og godt er Mindet et sted man må være ked af det på ubestemt tid, alle har oplevet en stor sorg, man er ikke alene, man kan danne sorggrupper herinde, og det aller vigtigste - den store ærlige omsorg og medfølelse alle udviser, der bliver virkelig taget hånd om en.

Venlig hilsen
Bente.

---------------

Tiden før og efter....
Jeg hedder Charlotte Drue - jeg mistede min elskede lillebror René Drue den 12. juli 2002. Han kørte sig ihjel i en ene-ulykke en smuk sommeraften på vej hjem fra arbejde. Mistede åbenbart herredømmet over bilen og endte i et vejtræ. René var død på stedet. Han blev 28? år gammel. Han efterlod sig far, mor og storesøster.

Lige når man mister - går det hele i stå. Man er inde i en osteklokke og hele ens væsen skriger på hjælp - men ingen ser eller hører dig. På Mindet har jeg også kunnet råbe om hjælp. Her er der straks - mange - andre skønne personer der lytter og kommer med gode råd. Med tiden bliver du selv mere hårdfør og kan give gode råd til andre, der skal igennem den sorg, det er at miste et familiemedlem.

Da jeg er bosiddende på Sjælland og min lillebror er bisat på Fyn - har Mindet været det sted, jeg har kunnet gå hen med min sorg. Renés mindeside har været det sted, hvor jeg har kunnet skrive mine tanker, grædt mine tårer og råbt min fortvivlelse. Jeg har været meget glad for sitet, og med tiden har jeg haft mindre og mindre brug for det. Min sorg og dermed mit behov har ændret sig med årene.

Debatforummet har været min livslinie....Der har jeg fået energi til at være, energi til at leve videre og overskud til andre. Der er så mange fantastiske mennesker herinde. Så mange hårde skæbner. Men vi har en ting til fælles. Vi har hinanden!

Kram
Charlotte
søster til den smukkeste engel - René

---------------

Kære Charlotte
Jeg griber din opfordring om at skrive om mine erfaringer om mindet:

Jeg mistede min dejlige datter i november sidste år - hun blev kun 11 år.

Kort efter hendes død opstod behovet for et sted at skrive til hende, om hende og for at lægge billeder ind fra hendes liv og fra vores liv sammen. Jeg oprettede derfor et minde og gjorde meget ud af at gøre det personligt og smukt, ligesom min datter var det. Jeg skrev også hendes historie og lagde den ind sammen med digte om sorg og det at miste.

Jeg fortalte familie, venner og kolleger, at jeg havde oprettet et minde og mange kvitterede hurtigt med at tænde lys for min datter og skrive smukke hilsner til hende. Jeg oplevede, at mange havde et behov for at udtrykke sig og for at skrive til både hende og os. Jeg har - med en enkelt undtagelse - kun fået positiv respons på mindet. Mennesker omkring mig siger, at det er smukt og de, der kendte min datter godt, har givet udtryk for, at de er glade for at have et sted, hvor de kan mindes og tænde lys.

I dag, knapt et år efter jeg mistede min elskede pige, er det mest mig, der bruger mindet.

Jeg skriver til min datter og har en følelse af, at hun hører mig. Jeg fortæller, hvor meget jeg savner hende og fortæller små historier fra mit liv med hende - men også små episoder fra det liv jeg lever nu og episoder med hendes små søskende. Nogle gange er jeg langt nede og skriver om sorgen og afmagten og finder digte og sangtekster, der handler om det samme. Nogle gange skriver jeg langt og udførligt, andre gange nøjes jeg med at sende hende et kys.

Mindet har givet og giver mig mulighed for at sætte ord på alle de svære følelser. Når jeg skriver, skriver jeg først og fremmest til min datter - og oftest har jeg slet ikke tanke for, at andre skal læse, hvad jeg skriver. Det er mellem mig og min datter og det er min mulighed for at fortælle hende, at hun var og stadig er højt højt elsket og at vi savner hende rigtig meget. Det er meget vigtigt for mig at fortælle hende, at vi aldrig vil glemme hende.

Nogle gange skriver jeg med tanke på, at nogen måske læser det jeg skriver. Mindet giver jo - i modsætning til f.eks. en dagbog - mulighed for at fortælle andre om de svære følelser, der følger med sorgen. Jeg skriver om de følelser, som ingen har lyst til at høre om; afmagt, vrede, bitterhed og følelsen af svigt.

Jeg kan få fortalt, hvordan jeg inderst inde har det - måske er der nogen, der læser det, måske ikke. Men jeg får sat ord på og det er det vigtigste!

På den måde har mindet.dk givet mig en mulighed for både at ære min datter og for at få fortalt, hvordan det er at være en mor, der har mistet!

Mange hilsner fra
Mette (Astrids Mor)

---------------

Til Mindet
Jeg er utrolig glad for at Mindet er til.

For mig er det så vigtigt at jeg kan komme ind og skrive og tænde lys for dem jeg har mistet. Som jeg har skrevet før ville det for mig havde været godt at der var en form for brevkasse da der er så mange ting, man har brug for at vidergive og få en respons på.

Jeg har i den tid min mor faldt væk, virkelig haft brug for det at kunne have et sted at skrive, men samtidig har jeg så mange spørgsmål.

Jeg tror at mange er i den situation, at man bærer rundt på en kæmpe sorg over at miste, og at man har brug for at dele det med andre, jeg tror det ville gøre det nemmer at komme igennem da man har brug for nogen udefra til at spørge om nogle ting.

Jeg vil alt i alt sige, at jeg kunne ikke undvære mindet, det er et sted man kan få lov at komme ud med
alle de følelser, man har.

Mvh
Lonnie

---------------

Jeg var vild og vanvittig af sorg, da jeg fandt Mindet, nogle dage før Børges begravelse. Jeg oprettede en side med det samme, og den første hilsen kommer dagen før begravelsen. Det var bare så rart.

Vi var dengang ikke mange på Mindet, og derfor havde de fleste stor omsorg for hinanden - noget, som var helt unikt.

Mindet kom til at betyde meget for mig. Jeg skrev virkelig mine hilsner til min elskede. Og jeg ved, at det ikke altid blev opfattet sådan. Men når jeg sad der, så var det kun ham, der eksisterede.

Den varme og omsorg, jeg mødte på Mindet, var en meget stor hjælp gennem sorgen. Sorgen, som tager langt længere tid, end jeg nogensinde troede, den gjorde. Sorgen, som ændrer os som mennesker til nogle, som har lært af livet - endnu engang. Jeg ved ikke, hvor jeg havde været uden Mindet.

Sorgen forandrer os som mennesker. Man går videre med det elskede i sit hjerte. Det betyder også, at selv om der er gået snart 8 år siden, jeg mistede min soulmate, så kommer jeg stadig på Mindet.

Når man så, som jeg, er truet af endnu et tab, så er det, som sorgens bearbejdning går tilbage til et tidligere stadie. At miste en af sine sanser er også et tab, som skal bearbejdes. Sorgen, som trods alt er nær, bliver igen nærværende - bliver igen noget, man skal tage vare på. Det samme vil ske, hvis man for dem, som mister endnu et kært menneske. Selv om sorgen er behandlet og lagt på plads, så vil små sider stadig dukke op og være ubearbejdede.

Tak til Christian for, at han oprettede Mindet, og tak til Charlotte, som nu viderefører det.

Karen, Børges kone

---------------

Jeg har ikke brugt mindet.dk fra dag ét - jeg hørte om det i min sorggruppe.

En anden mor, som havde mistet sin søn, brugte det flittigt. Der skulle dog gå 3 år, før jeg gjorde brug af siden og skrev min beretning om Nete og hendes pludselige død.

Mindet udkom på hendes 3 års dødsdag.

I tiden herefter har jeg brugt siden til at "tale med" andre mødre om deres tab og sorg. Jeg har også skrevet med andre mennesker om deres tab af ægtefæller o.a. og har brugt siden som en slags bearbejdningsproces, hvor
jeg har kunnet græde ud over tilbagemeldinger fra andre og "genoplevet" min datter.

I dag - 7 år efter - bruger jeg ikke siden ret meget, fortrinsvis på mærkedage. Men jeg kunne ikke drømme om at slette den, for det er vigtigt for mig, at min datter bliver husket og at andre kan se, hun har været her og har betydet meget!

Mange hilsner
Gitte

---------------

Hej Mindet
Mine erfaringer med Mindet, har været rigtig gode.

Jeg oprettede mit minde af min far ca. 1 mdr´s tid efter jeg mistede ham.

Det at jeg kunne fortælle min historie om hele hans sygdomsforløb, om mine følelser og oplevelser omkring det hjalp mig rigtig godt, jeg fik grinet og grædt mens jeg sad med det, fik snakket med min mor og bror om det, og vi hjalp hinanden i gennem det første svære tid.

Var inde og tænde lys hverdag, og fik skrevet det jeg lystede han skulle vide, så på den måde følte jeg han fik det afvide selvom han ikke var her.

Efter 2-3 år tændte jeg kun lys på mærkedage, eller hvis jeg følte for det. Det har altid været skønt at kunne komme ind og skrive en hilsen til ham, når sorgen var størst.

Det at man modtager hilsner fra andre bruger, har betydet meget, man føler ikke man er den eneste i verden der har det skridt over at miste.

Håber selvfølgelig der bliver ved at komme nye minder ind, så folk ser man ikke er alene om sorgen.

Venlig Hilsen
Mette

---------------

Hej Charlotte
Jeg bruger Mindet som en slags dagbog. Jeg fortæller ofte Emil (vores engel) om ting, som rører sig herhjemme lige nu, men mest om mine følelser. Somme tider hjælper det at få det ned på skrift. Jeg tænder som regel et lys for ham en gang om ugen.

Jeg skriver også fokuspunkter på forsiden til oplysning for andre, der kender ham. Finder jeg smukke digte, som jeg godt kan lide, og som udtrykker mine følelser, skriver jeg dem også på mindet, lige så meget for at andre også kan få glæde af dem.

Mindet er for mig et helt andet forum end facebook, hvor Emil også har en mindeside. Her skriver vi bare helt korte udsagn og somme tider også beskeder til hinanden, pakket ind i et savn.

Mvh Karin

---------------

Hej Charlotte,
Mindet.dk har været en stor hjælp for mig og min familie.

Når jeg har brug for "kontakt" med min søster er det stor hjælp at have
et sted at skrive til hende. Jeg kan virkelig mærke at det hjælper at sætte
ord på sine følelser.

Mindet er for mig også et sted hvor jeg ikke føler mig alene med min sorg.
Jeg/vi deler sorgen med andre som er i samme situation.
I sær dem hvor et familiemedlem er mistet ved en trafikulykke - som min
søster.

Med venlig hilsen
Dorthe

---------------

Hej Charlotte
Jeg har brugt Mindet til at fortælle min familie og venner om vores lille pige, som vi mistede. Hun var dødfødt i 34. uge.
Jeg skriver om min sorg til Elina, som om hun er i himlen og kan høre / læse det.
Mindet har også hjulpet til at finde nogen at tale med – nogen, der er i samme båd som mig
Det er rart at vide, at man ikke er ene om at føle savn og være ked af det, og det er godt at høre, hvordan andre har det, og hvor langt de er kommet i deres sorg og hjælpe andre med det. Det var der rigtig mange, der gjorde, da vi lavede et minde til Elina.
Mindet er en god idé – har kun gode ting at sige om hjemmesiden og har anbefalet den til jordemødre. Den hjalp os den gang – måske den kunne hjælp andre.

Med venlig hilsen
Asta

---------------

For ikke så længe siden , da mit liv var uden sorg .. Så jeg mindet fordi en ven var gået bort , lidt nysgerig kiggede vi lidt . Men var også enig om at det var noget underligt noget , at mennesker i sorg brugte det dagligt .
Men jeg blev kloger , for nu er jeg i sorg . Bruger mindet dagligt , kan ikke lade vær .
Jeg mistede min mand pga fejl på hospitalet , prøver at finde en mening med det skete . Det kan jeg ikke , men jeg kan finde lidt trøst ved at skrive til ham på mindet . Det er et sted hvor jeg kan være ked af det ... Et sted hvor jeg ikke er alene med en sorg , et sted hvor jeg også får et kærligt spark .
Jeg bruger mindet som en del af min sorg , hvis man kan sige det . Jeg håber et sted at min mand kan læse det , en tro som jeg er nødtil at have lige nu .
Jeg tænder et kærligt lys i håb om at han kan finde hjem til mig , for han er en del af mig .
Hver eneste dag forstår , jeg ikke hvordan jeg skal komme igennem denne dag . For når dagen er slut kommer der en ny dag , der gør ondt .
Jeg er ikke der hvor , jeg kan drage omsorg for andre . Jeg vil gerne og det skal nok komme , men lige nu er omsorgen mig selv .
Jeg har et savn en længsel og dejlige drømme , om at han kommer hjem . Men det gør han ikke .....
Jeg er virkelig glad for at have et sted hvor , jeg kan skrive til ham .
Hilsen Jeanette ..

---------------

Hej Charlotte
Vil da gerne fortælle om mine erfaringer med mindet.
D. 23/2-09 døde min fantastiske niece Silke. Hun døde pludselig og her 8 måneder senere er man stadig ikke sikker på hvad hun døde af.
Dagene efter hendes død talte jeg med mange venner, veninder og familie om denne frygtelige tragedie. Det var en af mine "gamle" veninder der fortalt mig om mindet, hun havde selv brugt siden i forbindelse med hendes brors død, og mente at denne side kunne hjælpe mig.
Allerede dagen efter Silkes død gik jeg ind og oprettede hendes minde. Det tog rigtig lang tid at lave mindet, jeg ville lave det rigtigt første gang, det skulle være en side til Silke, om Silke, en side hvor vi kunne mindes denne fantastiske pige.
Dagen efter jeg havde oprettet mindet var jeg igen hos min søster og svoger (Silke's forældre), Jeg viste dem siden jeg havde lavet til dem og Silke, om Silke. De blev heldigvis glade og rørte da de så den. Dagene efter blev der tændt mange lys for Silke, både af folk vi kender, men også af folk der bare havde hørt om Silke's tragiske død som ville vise deres medfølelse.
Alle lysene blev for os lys i en mørk tid. Det var rørende at læse hvor mange der tænkte på os, og det varmede.
D. 28/10-09 var det Silke's 3 års fødselsdag, den første efter hendes død, her blev derigen tændt mange lys.
Jeg kigger på mindet næsten hver dag, nogen gange kigger jeg på lysene fra dagene efter Silke's død, andre gange kigger jeg bare på Silke's minde og tænker på denne dejlige pige.
Mvh. Helle

---------------

Kære Charlotte.
Jeg er utrolig glad for mindet.dk af flere grunde.
gennem årene har jeg mistet mange venner og jeg tænder ofte lys for dem på mindet.
Jeg går ikke så meget på kirkegården men vælger og bruge mindet.
og tænde et lys og sende en tanke.
Derudover har jeg et minde for min Mormor som døde for 20 år siden.
Ved at have et minde for hende.
Føler jeg at jeg kan dele livets store og små oplevelser med hende.
selvom hun ikke er mere
Bla. ved at tænde lys.
Den smertefulde sorg er slugt af tidens tand men savnet stikker i hjertet eller varmer i maven.
Og så er det dejlig og tænde et lys og fortælle om stort og småt.
Det glæder helt ind i sjælen når mindets brugere eller folk der blot passere forbi tænder et lys.
eller skriver i gæstebogen.
Så er jeg ikke alene med savnet mere.
Kærlig hilsen Maria

---------------

Kære Mindet.dk
Jeg mistede min mand Martin Sørensen den 19.september 2008 og oprettede ret
kort tid efter et minde af ham på Mindet.dk. Hans minde hjalp mig rigtig
meget, for herinde var det muligt for mig at bevare kontakten med ham. Her
kunne jeg skrive alle de tanker jeg havde som var lidt svære at snakke om.
Jeg kunne mindes ham på lige den måde jeg havde lyst til. Samtidig havde
familie og venner og dem der ellers har lyst mulighed for at tænde et lys
for ham og sende ham en masse tanker. Det hjalp også mig igennem den meget
svære tid lige efter hans død, fordi jeg kunne se og læse at der var mange
der tænkte på ham og mig og det varmede at han har betydet alverden for
mange mennesker. Jeg bruger stadig mindet.dk, men mindes ligeså meget Martin
i hverdagen nu, men i starten havde jeg meget brug for et fast holdepunkt
hvor jeg kunne henvende mig til ham og det kunne jeg på mindet.dk Håber at
dette kan hjælpe andre der har mistet en de holder af. Vil meget gerne stå
til rådighed med mine erfaringer.
Hilsen Mette

---------------

Jeg synes det har hjulpet mig meget,man ved man ikke er alene ,men det hjælper at kunne gå ind og læse om andres sorg.
v h lis

---------------
---------------

---------------
(Mindet er bekendt med brugernes fulde navne)