Kære Mor...
Selvom jeg aldrig kom til at kende dig, du døde da jeg kun var 8 mdr gammel, så mangler der en plads i mit hjerte og det er den plads der er til dig...
Du vil altid være savnet og husket.. Kan ik skrive meget om dig da jeg ik kendte dig, men jeg vil altid elske dig..
Har ledt meget og endelig med noget held, har fundet dine søskende, og snakker meget med dem, men din søster Sanne har desværre også forladt os, så nu er du ik alene mere, og din mor og far er også oppe ved dig, og passer på dig...
Du døde D.3 sep 1985 af en overdosis lige efter du havde været inde og besøge mig på børnehjemmet i skodsborg.
Efter jeg er blevet ældre og har hørt meget om dig f.eks at du var på stoffer i 7 år, og tog et rør heroin hver dag mens du ventet mig, og var sammen med mange mænd om dagen bare for at kunne få råd til dine stoffer, og alkohol..
Der er så mange spørgsmål der snurrer rundt i mit hoved hele tiden og ved ik om jeg nogensinde får svar på nogen af dem, for du var selv adopteret ligesom jeg selv..
Mor jeg lover dig at en dag ses vi igen, men først når gud mener det er tid ik før, og så kommer jeg op til dig og forlader dig aldrig igen...
"Hvordan kom du så langt ud i stofferne"
"Hvorfor var der ikk nogen der hjalp dig, og ville du ikk have hjælp"
"Hvem er min far"
Jeg har fundet et lille digt som jeg syntes passer godt, men er meget rørende..
Hvordan kunne det gå så galt,
du nåede aldrig og sige farvel
du var væk før vi vidste af det
En million gange har vi savnet dig
en million gange har vi grædt
hvis kærlighed kunne rede
så ville du aldrig være død
I livet elskede vi dig utroligt
i døden elsker vi dig stadig
i vores hjerter har du efterladt et hul
som ingen anden kan fylde
Det sønderrev vore hjerter at miste dig
Men du tog ikk alene afsted
for en del af os tog med dig
den dag du tog hjem til gud